Mette Myrna (født 1972) underviser i fødselsforberedelse, gravid-yoga og efterfødsels-yoga.
Da Mette var barn, ville hun være jordemoder, og hun har aldrig mistet fascinationen af det mirakel der sker, hver gang et nyt menneske kommer til verden. Hun har en baggrund i den akademiske verden som sociolog, men har siden 2006 levet af det hun brænder mest for, nemlig at undervise i yoga og fødselsforberedelse.
Hun har selv tre børn, og er en af Danmarks bedst uddannede undervisere i gravidyoga og fødselsforberedelse. Blandt andet er hun udover sin 2-årige uddannelse som yogalærer videre-uddannet i gravid-yoga hos Janet Balaskas (Active Birth Centre London), som fødselshjælper hos Michel Odent (Verdensberømt fransk fødselslæge, forfatter til bla "Birth Reborn") og i fødselsforberedelse hos den amerikanske jordemoder-pioner Anna Verwaal. Og hun er eksamineret doula ved Childbirth Interational.
Herudover er Mette uddannet massør og akupunktør.
Mette er værdsat af sine gravide elever for at videregive ikke alene sin solide viden om graviditet og fødsel, men også sin urokkelige tro på kvindekroppens ressourcer og på, at fødslen kan være en smuk og fantastisk oplevelse for alle involverede.
Hun har stor respekt for faderens rolle under fødslen og det smitter af på hendes undervisning i fødselsforberedelse for par, der centrerer sig omkring samarbejdet og mandens ressourcer under fødslen.
Klik på billedet til højre, for at læse mere om Mette.
Rune Potoker (Født 1979) Underviser i fødselsforberedelse for par, med fokus på manden og mandens rolle under fødslen.
Rune er bachelor i medicin og i psykologi, hvor han har specialiseret sig i mænd og fødsler og fødslens neuro-fysiologi. Derudover er han uddannet life-coach hos Manning Inspire. Han har selv to børn og har uddannet sig inden for fødselshjælp ved den franske fødselslæge Michel Odent og den amerikanske jordemoderpioner Anna Verwaal.
Rune gør op med 70´ernes pustekurser og møder parret som kompetente ligeværdige kommende forældre. Han ser den velforberedte og engagerede mand som en vigtig ressource for kvinden under fødslen, og fødselsforberedelsen som starten på et kærligt og tillidsfuldt forældreskab.
Klik på billedet til højre, for at læse mere om Rune