Hvis den person, som skal med til fødslen, har en god redskabs-kasse, med basal teoretisk viden om fødslen og praktiske redskaber til at hjælpe den fødende, kan denne hjælp næsten ikke overvurderes.
Det er meget vigtigt, at en fødende kvinde har en person med til fødslen, som hun er tryg ved og som kender hende godt. Der er en hel række af funktioner for denne person at varetage, som har uvurderlig betydning for fødslens forløb.
Og hvem er mere oplagt til at tage hånd om disse funktioner end barnets far?
Jeres barns fødsel kan blive en af de største og smukkeste oplevelser, som I har sammen og en god start på det nye liv, I er på vej til at indlede. Og skal I begge være med til fødslen, er det meget værdifuldt, at I også har forberedt jer sammen.
Kurserne Forberedt Far har som omdrejningspunkt, at optimere jeres samarbejde under fødslen. Vi uddanner faderen til en kompetent fødselshjælper, med solid viden og en praktisk redskabs-kasse til at gøre fødslen så nem, sikker og behagelig som muligt.
Hvis det er en anden end barnets far, som skal med til fødslen (f.eks barnets anden mor), er dette kursus selvfølgelig lige så oplagt. Hvis du ikke har nogen at tage med til din fødsel, har du mulighed for at få Mette Myrna med som fødselshjælper, læs mere om dette under "doula".
Undervisningen foregår i smukke lyse lokaler i Skindergade 23,1, Kbh K.