Hvis han/hun, som skal med til fødslen, har en god redskabs-kasse med basal teoretisk viden om fødslen og praktiske redskaber til at hjælpe den fødende, kan denne hjælp næsten ikke overvurderes.
Dette kursus er samtidig en rigtig god lejlighed for jer, til at forberede jer sammen på den oplevelse, som vil blive en af de største i jeres liv.
Dette kursus centrerer sig om jeres samarbejde under fødslen. Fødsels-partneren bliver uddannet til en kompetent fødselshjælper, med nyttig viden og brugbare redskaber, som kan gøre fødslen til en markant nemmere og bedre oplevelse for alle tre.
Som noget helt unikt, er det en mand, som underviser en del af dette kursus. Og både Mette og Rune har stor respekt for manden, både med hensyn til hans rolle under fødslen og i deres undervisning.
Undervisningen foregår på små hold, så der er rum til opmærksomhed på den enkelte og de spørgsmål der opstår undervejs.
Med i kurset får I bogen "Forbered dig på en god fødsel" af Mette Myrna. Og der er frisk frugt og snacks til jer hver gang.
De to kursus-gange forløber således:
1. gang (Mette underviser)
I får en god indføring i, hvad der sker i kroppen under fødslen.
I lærer om fødslens faser og forløb.
I bliver forberedt på, hvordan I ved, når fødslen er gået i gang og får gode råd om, hvordan I bedst samarbejder i den første fase af fødslen.
I lærer om hvad det er, som kan gøre ondt under en fødsel, og hvordan Fødsels-partneren kan hjælpe til at minimere smerterne mest muligt.
I får indblik i, hvordan hvordan I sammen kan gøre fødslen så kort som muligt.
I får praktisk øvelse i vestillinger.
Fødsels-partneren lærer og øver en række massage-teknikker og andre konkrete teknikker, som vil gøre fødslen nemmere.
I får råd om, hvordan du ved, hvornår det er tid at tage på hospitalet (hvis det er der, I planlægger at føde).